Søndag den 27. februar 2022 kl. 16.00 i Vesthimmerlands Musikhus ALFA.

 
Katinka Fogh Vindelev (sopran) og Anne Mette Stæhr (klaver)

Léonie Sonning Talentprismodtager 2021

Katinka er ikke fra et hjem fyldt med klassisk musik, men derimod masser af fællessang. Forældrene var efterskole- og musiklærer og startede bl.a. en friskole hjemme i Himmerland, hvor Katinka og hendes tre søskende udgjorde ca. 10% af eleverne og her blev der sunget alt fra Anne Linnet til politiske sange i både skole- og fritid.

"Vi fire søskende blev altid stillet op på række og skulle synge flerstemmigt til familiefester - sådan helt Von Trapp-agtigt." husker Katinka om sin barndom, med henvisning til den sangglade familie i musicalen The Sound of Music. "Det var en naturlig ting og noget vi gjorde sammen for fællesskabets skyld."

Der var på mange måder langt fra barndommens fællessang i Himmerland, til at stå i København som 21-årig. Katinka var lige flyttet hjemmefra og skulle finde ud af, hvilken plads musik skulle udfylde i hendes liv. For det skulle den og til at starte med troede hun at hun skulle være popsanger. Hun optrådte med bandet Efterklang og mødte sangerinden Nanna Øland i det københavnske musikmiljø. Hun kunne godt høre at Katinka rummede noget helt særligt og sendte hende til sangtime hos sin mor, operasangeren Bodil Øland.

Læs hele artiklen her

Anne Mette Stæhr begyndte at spille klaver som 6-årig. Efter en fascinerende TV-udsendelse med Philippe Entremont, der spillede Ravels fantastiske Gaspard de la Nuit, besluttede hun sig som 13-årig for at ville være pianist.

Som 16-årig blev hun optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og debuterede derfra som 23-årig med bl.a. samme værk, Gaspard de la Nuit. I studietiden var hun et år i Freiburg for at studere hos den legendariske russiske pianist Vitaly Margulis. Undervejs blev det også til talrige kurser hos mestre som Andras Schiff, Tatjana Nikolajewa, Bernard Ringeissen og Rudolf Kehrer.

Hun viste tidligt stor interesse for akkompagnement og deltog i kurser hos Roger Vignoles, Irvin Gage, Geoffrey Parsons og efter privat invitation blev hun af Dietrich Fischer-Dieskau inviteret til at studere hos ham i hans hjem i München. Hendes arbejde med sangere har gennem årene udviklet sig til et decideret speciale i opera-repetition på særligt nyskrevne moderne operaer, hvilket har ført til samarbejder med Den Jyske Opera, Den Fynske Opera og Aarhus Sommeropera.

Hun har helt siden studietiden været stærkt optaget af ny kompositionsmusik og har uropført værker af en lang række fremtrædende komponister. Højdepunktet blev mødet med Sofia Gubaidulina, hvor hun indspillede hendes samlede værker for soloklaver på pladeselskabet Kontrapunkt. Anne Mette Stæhr var desuden i 10 år medlem af den innovative ny musik gruppe Figura.

Anne Mette Stæhr har optrådt som solist med orkestre i Danmark under dirigenter som Carlos Spierer, Tama Vetö og David Porcelijn.

Katinka Fogh Vindelev og Anne Mette Stæhr kommer med følgende program:

Henry Purcell
(1659-1695)
Music for a While (1692)
fra Sofokles' Kong Ødipus
Paul Hindemith
(1895-1963)
opus 18 (1922)
  1. Die trunkene Tänzerin
    (Kurt Bock)
  2. Wie Sankt Franciscus schweb' ich in der…
    (Christian Morgenstern)
  3. Traum
    (Else Lasker-Schüler)
  4. Auf der Treppe sitzen meine Öhrchen
    (Christian Morgenstern)
  5. Vor dir schein' ich aufgewacht
    (Christian Morgenstern)
  6. Du machst mich traurig – hör'
    (Else Lasker-Schüler)
  7. Durch die abendlichen Gärten
    (Heiner Schilling)
  8. Trompeten
    (Georg Trakl)
Johan Sebastian Bach
(1685-1750)
Orgelkoralforspil
Ich ruf zu dir, Herr (BWV 639)

arrangeret for klaver af Ferrucio Busoni
Robert Schumann
(1810-1856)
Arabesque i C-dur, opus 18 (1839)
Dominick Argento
(1927-2019)
To be Sung upon the Water (1973)
Tekst af William Wordsworth
  • The Lake at Evening
  • Music on the water
  • Fair is the Swan
  • In Remembrance of Schubert
  • Hymn Near the Rapids
  • The Lake at Night
  • Epilogue: De Profundis
Henry PurcellDido’s Lament
Arie fra operaen 'Dido og Aeneas' med libretto af Nahum Tate
Thomas Laub
(1852-1927)
Stille, hjerte Sol går ned (1915)
Tekst af Jeppe Aakjær

Det er muligt at købe billetter i forsalg.
For køb af billetter i løssalg: klik her.

Billetsalget vil også være åbent forud for forestillingen (ved indgangen).

Prisen for billetter i løssalg er kr. 150.- dog kr. 75.- for unge med gyldigt studiekort, og børn til og med 7. klasse har gratis adgang ifølge med voksne.